Fysisk abstraktion

Efter knap otte år i New York er danske Julie Sass tilbage i København, hvor hun fra i dag viser sine værker i LARMgalleri
Af Trine Ross

Tusser, akrylmaling, superblankt alkyd, oliemaling og vinylfarver, der står matte som tempera. Alt det bruger Julie Sass til at skabe store overfladeforskelle i sine malerier, der også med tiden har antaget karakter hen imod det lave relief og det væghængte objekt.

”Jeg arbejder meget med tredelinger af værket, så der opstår forskellige niveauer og synsvinkler på rummet i de forskellige dele af værket” fortæller Julie Sass. På det seneste er denne tredeling ofte helt bogstavelig, som når tre lærreder i forskellig størrelse og form udgør et samlet værk, sådan som man ser det i blandt andet ’NY # 24’, 04 der er et af værkerne på Julie Sass’ udstilling ’Sense of Direction’, der i dag har fernisering i LARMgalleri.

”Mit udtryk ligger et sted mellem det europæiske og det amerikanske. Jeg har længe været optaget af det amerikanske flademaleri, sådan som man ser det hos for eksempel Barnett Newman. I Europa har maleriet ofte fungeret som et vindue. Men i mine værker er der både elementer, der ligger på fladen og elementer der skaber rum og dybde”.

”Det spørgsmål jeg stiller mig selv er: Hvad sker der, når nogle elementer bliver reelle fysiske abstraktioner? Værkerne hænger jo stadig på væggen, men de bruger rummet omkring sig anderledes end andet maleri. Deres rumlighed er ikke en illusion – de er simpelthen rumlige, tredimensionale” siger Julie Sass, og slår ud med hånden mod rummet.

Julie Sass er født i 1971 og blev i 1994 optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun efter endt grundskole blev undervist af både Ursula Reuter og Stig Brøgger. Men den sidste del af sin uddannelse valgte Julie Sass at henlægge til en af verdens kunstmetropoler og centrum for det amerikanske flademaleri: New York. Her blev hun optaget på New York University, og kunne således både deltage på Akademiets afgangsudstilling Exit i 2000 og samtidig tilføje ’Master of Fine Art’ til visitkortet.

Når valget faldt på New York University skyldtes det, at Julie Sass her kunne blive undervist i både teori og praksis. ”Det var som at gå på universitetet og Akademiet samtidig” siger hun begejstret. Men først skulle hun lige skaffe en halv million kroner, og det tog det meste af et år at søge tilstrækkelig mange legater.

”Men det er jo faktisk det, det koster” konstaterer hun, ”Og så må jeg samtidig sige, at når man er dansker, så rejser man på første klasse. I New York får de fleste kunstnere ikke børn. Det er der ganske enkelt ikke råd til. Og de er ofte nød til at have et fuldtidsjob ved siden af”.

Efter et halvt år fulgte kæresten, som hun giftede sig med undervejs, efter, de fandt sig et sted at bo i Williamsburg, Brooklyn, og for tre et halvt år siden fik de en lille datter. Men det var ikke kun Julie Sass’ personlige liv der ændrede sig, også New York undergik en forvandling for øjnene af hende, hvilket blandt andet medførte, at Williamsburg blev et stadig mere populært sted at bo.

”Williamsburg er egentligt et italiensk område, der grænser op til både en ortodoks jødisk bydel og det polske kvarter. Der er en anden luft i Williamsburg. Det er faktisk lidt ligesom Valby: der er huse, industri – og et blomstrende kunstliv. Forskellen mellem New York og København ligger i størrelsen. Hvor New York består af mange scener eller cirkler, også indenfor kunst, så er den danske scene langt mere homogen”.

Mens Julie Sass boede i New York, udstillede hun dog også stadig i Europa. Hun kuraterede endda to udstillinger, ’Painting: The Current Surprice’ i 2000 og ’Painting: A Way of Thinking’ to år senere, i det nu lukkede Galleri Sussanne Højriis, hvor Sass selv var i stald. Begge udstillinger havde både danske og amerikanske kunstnere på plakaten.

”Det er enormt vigtigt at man har en dialog med andre kunstnere og andre kontekster. Og det var sjovt at blande kortene og skabe dialoger og associationer mellem værkerne. Jeg kom selv til Danmark og hang udstillingerne op, for ophængningen er halvdelen af værket!”

Men efter syv et halvt år var det nu eller aldrig Julie Sass skulle vende tilbage til København. Hun har ikke sagt helt farvel til New York, hvor hendes værker på papir findes i galleriet ’Pierogi 2000’ i Williamsburg, mens hun fortsætter samarbejdet med Chelsea-galleriet Jessica Murray Projects. I København vil Julie Sass fremover være fast tilknyttet LARMgalleri, i Århus repræsenteres hun af Galleri Udengaard, mens Galleri Thomasson i Göteborg står for Sass’ promovering i Sverige, hvor man allerede finder hendes værker i den faste samling på Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Her hjemme hænger Julie Sass’ værker blandt andet i kronprinsens private samling

 Julie Sass: Sense of Direction, LARMgalleri, Oehlenschlægersgade 13, København. Der er fernisering i dag kl. 16 – 19, og udstillingen kan ses frem til og med 17. marts.