Julie Sass i Steinprint

Efteråret er kommet til Færøerne og pludselig kan kulden rigtig mærkes i luften på øerne, som langsomt, men rutinemæssigt har indledt årstidens transformation fra saftiggrønt til de dybere gyldenbrune toner, der breder sig over de græsbevoksede bjergskråninger og træerne. Med sig har kulden bragt en sand overflod af storslåede solopgange med høj, rødviolet himmel, og det var netop en af disse underskønne morgener i næstsidste uge, at jeg gik gennem byen til Steinprent, der ligger ved bådehavnen i Tórshavn.

Den fortættede, travle stemning var mærkbar lige fra det øjeblik, jeg trådte ind gennem døren i galleriet neden under værkstedet, hvor de vedvarende lyde fra trykmaskinen ovenpå vidnede om, at et værk var i gang med at blive til

Da jeg nåede op gennem trappen og ind i de lyse arbejdslokaler mødte blev travhedsfornemmelsen yderligere bekræftiget af alle de arbejdende mennesker, de store papirstakke og de mange forskellige skitser, der hang rundt omkring i forskellige farver, der mindede mig om morgenens solopgang. I aktiviteternes centrum midt i værkstedsrummet stod billedkunstneren Julie Sass og var i færd med at koreografere en kæmpestor og meget krævende proces, der efter planen skulle udmunde i bogværketVOLUME RHYTHM MATTER dialogues.

Sammen med trykkere og assistenter i Steinprent; Jan Andersson, Fríða Matras Brekku, Magnus V.Andersson og Louise Aakermann Nielsen har Julie Sass de sidste to uger været i gang med at producere en kunstnerbog, som ud over fire samtaleinterviews indeholder flere heliografiske tryk. Hele bogen skal trykkes i Steinprent, såvel tekst- som billedmateriale. Bogen handler om abstraktion og i dialog med fire forskellige nonfigurative kunstnere, Arturo Herrera, Erin Lawlor, Ann Pibal og Steel Stillman, hvis værker hun synes om, og hvis udtryk er væsentlig anderledes end hendes eget, afsøger Julie Sass begrebet abstraktion.

En del af Julie Sass´ egne svar udmønter sig i de grafiske billeder, som er trykt på farvet papir og som skal sættes ind i mellem med teksterne. Det siger sig selv, at et sådant arbejde kræver megen forberedelse af kunstneren, hvis krav og ønsker lydes - ikke blindt, men med den nødvendige viden og erfaring. Selv om Julie Sass har været meget struktureret og velforberedt, har der været dele af processen, som hun ikke har kunnet forudsige, ligesom hun ikke har været bekendt med præcis hvorledes bogen ville komme til at se ud i virkeligheden. Denne uvished kræver meget både af kunstneren og af hendes allierede. Man skal forestille sig et samarbejde, der i høj grad beror på intuitiv forståelse og grænseløs tillid.

Trykketeknisk er bogen ligeledes en særdeles kompliceret affære, eller som litografen, Jan Andersson gentager op til flere gange i løbet af mine besøg på værkstedet: “Det er et ekstremt projekt”. Det er altså ikke for meget sagt, at stemningen på værkstedet til tider har været spændt de sidste dage. Den langstrakte pause, der gentagne gange blev udløst af mit enkelte, men krævende spørgsmål:” Hvordan går det med bogen” gav også fornemmelsen af en meget indviklet og presset proces og en nagende tvivl, hvorvidt det kunne lade sig gøre og om resultatet ville være godt.

Værkstedet med den erfarne litograf Jan Andersson i spidsen er blevet udfordret til det yderste og det er ellers en litograf og et værksted, der ikke er helt ubekendt med store udfordringer. Efterhånden har Steinprent udgivet flere kunstbøger, bl.a. to bøger med tekster af Søren Ulrik Thomsen med heliografier af Claus Carstensen Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie og Lille dæmonologi og to af Tóroddur Poulsens digtsamlinger, og herudover er også andre bogprojekter planlagt, der indbefatter interessante samarbejder mellem billedkunstnere og digtere.

Jeg har i løbet af disse to arbejdsuger fået indblik i en åndeløst spændende arbejdsproces, og jeg har også fået lov til at læse en pdf-version af bogen med interessante og underholdende tekster, af hvilke læseren får et indblik i kunstnerens tanker, men hvor vi også klart fornemmer også hendes suveræne fornemmelse for form og komposition og for sammensætning af dele til et hele, samt den inkluderende og generøse arbejdsmetode, der også præger hendes kuratering af udstillinger og som altså afspejles i det kommende bogværk. Hun er optaget af fællesskabet og af de fælles tanker og idéer, der hele tiden fører os videre i den kollektive proces, som kunsten er. Det er også tydeligt at se hvor åben en person, Julie Sass er i de forskellige samtaler, der forgrener sig på organisk vis i bogen.

Selv er jeg yderst taknemmelig for de mange samtaler med kunstneren i værkstedskøkkenet. Det har været livsbekræftende samtaler, som samtidig var søgende, fulde af uafsluttede fornemmelser og håbefulde anelser om sammenhænge og mening.

I går aftes ringede telefonen klokken 22; det var en sjældent lykkelig litograf, Jan Andersson, der proklamerede: “Nu er den her! Det første eksemplar af bogen er færdigtrykt og det er altså noget helt særligt”.

Link til artiklen: http://www.listaportal.com/tidindi/2016/10/9/noget-helt-srligt