Site is under construction

Black Fog Rising, bog + Ny Carlsberg + I Let Different Light In, 2022

Ny Carlsbergfondet, 2019

Pressemeddelelse:
Julie Sass I LET DIFFERENT LIGHT IN
Moonligt, shadow, maleri, mixed madea, 40 x 50cm, 2022

Lørdag d.3.december kl.15-17 kan Víngarðurin opleves i et nyt lys, da Julie Sass´ udstilling åbner med malerier og værker på papir, der er skabt med månen og skyggen som ledetråde.
Billederne er abstrakte og dynamiske med fart over penselsstrøgene. Samtidig som man fornemmer noget spontant og vildt i maleprocessen, er værkerne præget af en sær nøjagtighed og en fornemmelse af, at det, der præsenteres malerisk for os, er en ny rejse ud i det ukendte. Farvene er alle nedtonede og vi oplever fortættede værker der står som ‘noget’ der kommer tilsyne i mørket, og på den måde fremstår de måske virkelige? Kompositionen forekommer arkitektonisk stærk, samtidig med at balancen er skrøbelig. Titlen er en del af processen, hvor billedkunstneren og forfatteren Julie Sass forsøger at sætte ord på hvad der er på færde i de nye billeder. Eftersom bundfarven er primært sort, er der en interessant modstilling i den lysfyldte udstillingstitel, idet sort jo er fuldstændig blottet for lysværdi. Samtidig er billederne i allerhøjeste grad præget af et sølvlignende lys, der glitrer i mørket som det kunne gøre en fuldmånenat. Flere steder aner man drømmeagtige efterbilleder af landskaber, der minder om de på en gang yderst præcise og abstrakte tegninger og tekster i artistbogen fra tidligere i år, Vandretilstande.

Julie Sass har i snart ti år samarbejdet med Steinprent, Færøernes Grafiske Værksted, hvor hun har fremstillet en del grafiske tryk og bøger. Hun har et flerfacetteret udtryk og arbejder som billedkunstner med maleri, tegning, tekstil og grafik og har tillige kurateret en del udstillinger bl.a. med færøske billedkunstnere. Hun har udstillet mange gange på Færøerne, i Steinprent, Nordens Hus, Listasavn, Færøernes Kunstmuseum og på kunsteventet på den årlige G!Festival i Syðrugøta. Julie Sass er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler og New York University (MFA), senere også den kunstteortiske studie Teori&Formidling, ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (MA). Hun har udgivet flere bøger og hæfter bl.a. i forbindelse med udstillinger, hun har kurateret og artist books, hvoraf Volume Rhythm Matter og Lemon Mood, der er fremstillet i samarbejde med Steinprent, indgår i The METs samling i New York. Fornylig udkom bogen, Image: Temporary Constellation, hvor forskellige forfattere, herunder kunstnere, kuratorer og andre kollegaer skriver om udvalgte værker af Julie Sass.

- Hjertelig velkommen til fernisering d.3.december kl.15-17 og artist talk mellem kunstneren og kurator, Kinna Poulsen d.4.december kl.18. Víngarðurin ART & WINE Tróndargøt 31 Tórshavn.
 

Review: This weekend it will be the last chance to see Julie Sass.pdf